Skip til primært indhold

ACTH-test (Synacthen-test)

Kontakt Daghospitalet i Svendborg, alle hverdage kl. 08.00 - 15.00

på 6320 2021

Ved mistanke om nedsat produktion af binyrebarkhormon

Du er blevet henvist til at få foretaget en ACTH-test. Du vil blive set af sygeplejerske med henblik på udførelsen af denne.

 

Formål

Testen foretages for at vurdere binyrebarkens evne til at producere hormonet kortisol.

Undersøgelsen kan også anvendes ved mistanke om sygdom i hypofysen.

 

Forberedelse

Hvis du tager følgende lægemidler:

 

  • Prednisolon skal pauseres 48 timer før testen.
  • Hydrokortison skal pauseres 24 timer før testen.
  • Inhalationssteroid (f.eks. Giona, Spirocort, Flixotide) skal pauseres 48 timer før testen. Sidste dosis tages således om morgenen, 2 dage før testen.
  • Steroidcreme skal pauseres i 48 timer. Sidste dosis smøres således på 3 dage før testen.
  • P-piller eller andre østrogenholdige præparater (f.eks. hormonbehandling ved overgangsalder) skal pauseres i 6 uger før testen.

 

Derudover ingen forberedelse.

 

Varighed

Selve testen varer 30 minutter. Hele forløbet vil sammenlagt vare ca. 1 time.

 

Udførelse

  • Der lægges et lille plastikrør ind i en blodåre i armen.
  • Igennem røret indgives syntetisk ACTH (overordnet binyrebarkhormon).
  • Der tages blodprøver fra plastikrøret før ACTH indgift og igen efter 30 minutter.

 

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger i forbindelse med testen.

 

Svar på undersøgelsen

Der vil ofte gå ca. 1-2 uger inden svarene er vurderet og du får besked fra den afdeling, der har bedt om testen.

 

APPFWU02V